Direkte tryk
Direkte serigrafisk tryk er en gammel kinesisk trykform. Man lakerer på et silkevæv opspændt på en træramme, der områder af trykket hvor der ikke skulle være farve, og således havde man en skabelon til at trykke efter. I dag bruger vi et nylonvæv opspændt på typisk en aluminiumsramme. Vævet påføres en lysfølsom emulsion.
På vævet lægges en film, som er sort i de områder, farven skal trykkes igennem. Rammen bliver belyst med ultraviolet lys, hvorved de områder, der ikke dækkes af filmens sorte flader, hærdes.
Når rammen skylles med vand, bortvaskes de ikke-hærdede områder, og vi har en skabelon. Tekstilfarven bliver trykt direkte ned i tekstilet gennem skabelonen ved hjælp af en gummi rakel. Tekstilet varmefikseres og trykket er færdigt. Vi har pt. fire automatiske trykmaskiner til direkte tryk – fra den mindste med 7 trykværk og op til den største med 12 trykværk. Det største tryk vi kan lave, er 50 x 70 cm (dog med visse begrænsninger, spørg evt.). Et ”normalt“ stort tryk er indenfor 40 x 70 cm.